Professionel samarbejdspartner - med høje ambitioner på jeres vegne

PLUS Agency leverer alle ydelser fra A-Z i forbindelse med planlægning og afholdelse af store møder. Vi har også erfaring med andre typer events, hvor der skal skabes opmærksomhed, og være en passende dosis leg og læring. Uanset om du sidder i en virksomhed, en offentlig organisation eller et fagfællesskab, så kan vi hjælpe dig med alt fra personaledage, strategidage og kick-off møder, til lederkonferencer, salgskonferencer, og faglige konferencer eller fagfestivaler.​

Programdesign

  • Vi udtænker et overordnet koncept, der sikrer en markant idé og rød tråd igennem mødets mange dele.

  • Vi udvikler et program, der binder programdelene sammen i en rækkefølge, der skaber den optimale rytme.

  • Vi designer de enkelte programelementer ned til mindste minut, hvor vi især har fokus på, at det faglige indhold integreres med nye deltager-involverende former uden at den faglige substans tabes af syne.

Scenografi og kommunikation

  • Vi skaber scenografi, så de rumlige og visuelle elementer understøtter indholdsiden. Og venue indrettes og udnyttes bedst muligt.

  • Vi er penneførere på forskellige typer kommunikation, fx tekster til web, invitationer, publikationer eller andet materiale til konferencen​.

Koordinering med underleverandører

  • Vi indgår aftaler med underleverandører og koordinerer undervejs. Det kan være alt fra teknik og catering til bidragsydere på indholdet.

  • Vi sørger for at finde og briefe de rigtige oplægsholdere, facilitatorer, konferenciers eller andre programkrydderier.

  • I netværket har vi spitzenklasse fagfolk, der byder ind med forskellige specialer, fx fotografer, grafikere, filmfolk,  skuespillere, tegnere og musikere.

Logistik, afvikling og evaluering 

  • Vi sørger for at logistikken er tænkt igennem ned til mindste detalje, så alle deltagerne - selvom de er flere tusinde - får en sublim oplevelse fra ankomst til afgang.

  • Vi udarbejder grundige drejebøger over mødets afvikling og er tovholdere undervejs, så alt spiller optimalt på dagen.​

  • Vi evaluerer deltagernes oplevelse af konferencen, så I bliver mere skarpe på, hvilken værdi konferencen har skabt for jeres målgruppe og for jer selv.

Der findes flere samarbejdsmodeller

Vi taler

- og I gør arbejdet

Vi har rigtig god erfaring med at yde rådgivning efter følgende model: Vi holder 4-5 møder sammen af et par timers varighed. Her byder PLUS Agency ind med ideer og giver gode råd om, hvordan I kan indfri jeres mål.

 

Efter et indledende møde forbereder PLUS Agency en program-workshop for hele planlægnings-gruppen, hvor vi i fællesskab udvikler et program.  Når mødet er slut, er det op til jer at omsætte alle inputs til konkrete handlinger. 

 

Vi mødes yderligere 2-3 gange og I får feedback på programmet og alle de spørgsmål, I har brug for hjælp og vejledning til.

Vi gør noget

- og I gør noget

​I denne model har vi en indledende dialog om konferencens formål og indhold, og vi idè-genererer sammen. Men PLUS Agency udfører også en del af arbejdet.

 

Typisk drejer vores opgaver sig om det overordnede programdesign, procesdesign af de dele af programmet, hvor deltagerne involveres samt udarbejdelse af drejebogen.

Vi gør det hele (næsten)

Vi planlægger mødet fra A-Z. I følger udviklingen og tager vigtige beslutninger på jævnlige møder, men der er ingen tvivl om, hvem der skal løfte alle opgaverne undervejs - det gør vi! 

 

Vi er gode til at sætte os ind i nye universer og komplekse sammenhænge, men undervejs får vi brug for jer til at bringe den dybe faglighed i spil, så mødet bliver solidt fagligt forankret.

 

Vi får også brug for jer til at skabe medejerskab i baglandet og sikre den strategiske sammenhæng til resten af organisationen.

 
  • Black LinkedIn Icon
  • Black Instagram Icon

PLUS Agency  ∣  SOHO, Flæsketorvet 68, 1. sal  ∣  1711 København V  ∣  Danmark  ∣  Tlf: 606 505 44  ∣  plus.agency@plus.agency