Dialog om vejbump i Häkkinens gamle tourbus

Konference for Vejdirektoratet om trafiksikkerhed:
Vidensdeling mellem eksperter fra kommuner, politiet og staten

Faglige aktiviteter med vidensdeling i det helt store gear

Vejdirektoratet inviterer hvert år trafiksikkerheds-medarbejdere i kommuner og politi til konference med fokus på ny viden, samarbejde og erfarings-udveksling på trafiksikkerhedsområdet.

I år blev PLUS Agency bedt om at give den fuld skrue på vidensdelingen og deltagerinvolveringen.

Vi udviklede et trafikalt terræn, hvor deltagerne blev sendt rundt til forskellige opgaver og aktiviteter i mindre grupper. 

Foto: Steen Brogaard

VD18_Jyllandsringen_edited.jpg

Ud på asfalten

Vi foreslog,at hele konferencen skulle foregå på Jyllandsringen. Det gav fantastiske muligheder for at inddrage både motorsportsbanen, manøvrebanen og forskellige spændende lokaler, hvor de autentiske omgivelser forærede nogle fantastiske”kulisser”: Fx en MC-garage, et værksted, og Formel 1-køreren Mika Häkkinens gamle tour-bus!


Grupperne bestemte selv, hvor længe de ville arbejde med de forskellige opgaver.

Vi har udviklet et IT-system med en fordelings-algoritme, som holder styr på hvilke opgaver, der er ledige, og sikrer variation i de opgaver, grupperne bliver sendt til: Alle grupper var derfor både udenfor og indenfor, prøvede kræfter med dialogbaserede og visuelle opgaver, og var involveret i fysisk aktive og mere stillesiddende aktiviteter.

Grundig research i Vejdirektoratets eksisterende materiale

Vi udviklede 15 forskellige aktiviteter i samarbejde med arrangørguppen.Vi gennemgik foldere, undersøgelser, rapporter, statistik, websider og præsentationer for at få aktiveret eksisterende materialer på en ny måde – både nogle af dem, der er gået lidt i glemmebogen, og de helt dugfriske.

​Opgaverne bestod fx af:

  •  Et bilkort-spil med en række forskellige trafiksikkerhedstiltag, indvirkning på antallet af ulykker, deres omkostninger, etc. Grupperne spillede en omgang bilkort og drøftede bagefter fordele og ulemper ved investeringer i forskellige trafiksikkerhedstiltag.

  • Seks el-cykler med cykelhjelm var stillet frem til en aktivitet, hvor deltagerne skulle cykle med hhv. lav og høj hastighed gennem et skarpt sving og et blødere sving-og derefter diskutere fremkommelighed på cykelstiernei fremtiden.

  • På motorsportsbanen prøvede deltagerne på egen krop hvordan hastighed og bremselængder hænger sammen.

  • I en test-selv opgave skulle deltagerne score, hvor godt deres kommune eller politikreds håndterer drift og vedligeholdelse af cykelarealer. Herfra kunne deltagerne diskutere hvordan det håndteres rundt omkring i landet, og giver ideer og inspiration til hinanden.

Klare opgaveinstruktioner

Hos PLUS Agency er vi er eksperter i at formulere korte instruktioner til opgaver på skrift, så alle forstår dem (og vi undgår at skulle hyre et hav af folk til at stå ved hver post og forklare).

Til alle opgaver er der altid forskellige materialer og dimser, som hjælper med at forme dialogen og holde den på sporet, så aktiviteterne ikke ender i formålsløs snik-snak.

VD1_edited.png

Foto: Steen Brogaard

Stor konference på vej?

  • Black LinkedIn Icon
  • Black Instagram Icon

PLUS Agency  ∣  SOHO, Flæsketorvet 68, 1. sal  ∣  1711 København V  ∣  Danmark  ∣  Tlf: 606 505 44  ∣  plus.agency@plus.agency