Foto: Steen Brogaard

Respekt på skoleskemaet

Konference for Maryfonden:

Lancering af undervisningsmateriale til skolelærere

Kærlig Talt

Mary Fonden har sammen med Center for Familieudvikling og Ole Kirk’s Fond udviklet et interaktivt undervisningsforløb om respektfuld kommunikation for 7.-9. klasser, der hedder Kærlig Talt. 

 

Forløbet skal blandt andet udvikle elevernes evne til konstruktivt at håndtere svære følelser og konflikter med nære venner og kærester, og til at kommunikere med respekt for sig selv og andre.

Mary Fonden ville gerne udbrede kendskabet til materialet blandt skolelærere og andre, som arbejder med unge i den aldersgruppe, og inviterede derfor til konferencen: "Respekt på skemaet".

Station 2 med Mary_fotograf Steen Brogaa

Foto: Steen Brogaard

Foto: Steen Brogaard

Parcour_fotograf Steen Brogaard.jpg

Stærk kobling mellem form og indhold

Konferencen skulle på levende vis give indblik i undervisningsmaterialet, men også give deltagerne yderligere faglig viden og indblik i unges adfærd.

 

Fra start til slut var der tænkt en stærk sammenhæng mellem undervisningsmaterialet og konferencens form og indhold – fra valg af venue, visuel identitet og konferencier, til oplægsholderne og de deltagerinvolverende aktiviteter. 

 

Konferencen blev fx holdt på GAME, et gadeidrætshus for udsatte unge i København. GAME’s dygtige parkour-udøvere indledte konferencen med en vild performance, hvor de kropsliggjorde de tre kommunikationsformer: passiv, aggressiv og respektfuld kommunikation. Dermed blev konferencens hovedbudskab serveret på en sanselig og spektakulær måde.

Foto: Steen Brogaard

Følelser indeni og følelser udenpå

Midtvejs kom deltagerne rundt på forskellige stationer, hvor de afprøvede nogle af øvelserne fra undervisningsmaterialet. Der blev både grinet og reflekteret mens deltagerne blandt andet skulle forholde sig til, hvad der sker der med vores tanker, følelser og handlinger, når vi oplever noget svært.

 

Dagens konferencier Hans Pilgaard var ikke bleg for at dele ud af egne oplevelser med afmagt fra et tidligere kæresteforhold, som var med til at skabe en åben, uformel og tillidsfuld stemning.

Foto: Steen Brogaard

Skal der skabes stærkere sammenhæng mellem form og indhold i jeres konference?

  • Black LinkedIn Icon
  • Black Instagram Icon

PLUS Agency  ∣  SOHO, Flæsketorvet 68, 1. sal  ∣  1711 København V  ∣  Danmark  ∣  Tlf: 606 505 44  ∣  plus.agency@plus.agency