Social food og gode samtaler

Åbning af madfestivalen Copenhagen Cooking:
Stjernekokke og langbordsmiddag

Måltidets  fællesskab

Copenhagen Cooking er Nordens største madfestival med i alt cirka 100.000 besøgende, og afholdes hvert år i august. 

 

I 2013 blev gasblusset tændt med temaet "Social Food" på menuen. Signaturfotoet på årets program var en genskabelse af Krøyers maleri ”Hip Hip Hurra” som netop illustrerer måltidets fællesskabende karakter.  

CC_Opening (33).jpg

Foto: Steen Brogaard

En enkel og håndholdt video fungerede som teaser for festivalen, vi stillede simpelthen et spørgsmål til alle oplægsholdere, og bad dem optage deres svar med mobilen.

Teaservideo

CC_Opening (23).jpg

Snak og snit på scenen

PLUS Agency stod for festivalens åbning i Den Sorte Diamant, hvor værten Adam Price bød den internationale presse og de mange forventningsfulde gæster indenfor til livlig maddebat. På scenen stod tre topkokke fra Brasilien (Alex Atala), Libanon (Kamal Mouzawak) og Danmark (Christian Puglisi), som snittede grøntsager til en suppe, mens snakken gik.  

Åbningen tog pulsen på det sociale måltid ved at invitere gæsterne ud i Diamantens smukke atrium, der var fyldt med overdådigt dækkede langborde, designet til at ”komme hinanden ved”.

Vil du række mig osten - og dit visitkort?

Maden var skabt af Restaurant Søren K., og deltagerne var nødt til at tale med deres fremmede sidemand, når der skulle fordeles tallerkner, skænkes vin og sendes fade rundt. Det gav en uformel og glad stemning, og der blev lystigt udvekslet visitkort på kryds og tværs inden gæsterne modvilligt forsvandt ud i den smukke sensommernat.

 

PLUS Agency producerede også en film med indblik i årets program, og en film med forskellige aktører i madbranchen, der giver deres bud på, hvad Social Food betyder for dem.

Vi er garanti for den gode stemning!

Der er gode billeder i mad. Og stemning og følelser i mennesker, der arbejder i mad.

Vi brugte en videosekvens på 2,5 minutter til at skabe fælles afsæt for en god dag om mad og samvær.

Sæt stemningen med billeder

  • Black LinkedIn Icon
  • Black Instagram Icon

PLUS Agency  ∣  SOHO, Flæsketorvet 68, 1. sal  ∣  1711 København V  ∣  Danmark  ∣  Tlf: 606 505 44  ∣  plus.agency@plus.agency